Stævner
ABC afholder hvert år to traditionsrige stævner. Aarhus Open og Århus Mesterskaber afholdes over to dage. Der dystes i Herre, Dame og Mix rækker.
Fra 2010 har ABC Beach Park Aarhus til rådighed hvor klubben kan afholde stævner. Med 14 baner bliver der mulighed for at udvide aktiviteterne. Hvordan stævnerne udvides er stadig i udviklingsstadium.
Stævnerne åbnes for tilmelding ved en nyhed under Information side. Et holds tilmelding modtages efter rettidig betaling på Webshoppen. Kontaktpersonen får en bekræftelse af modtagelsen.
Tilmeldte hold optages på en venteliste. Der kan optages flere hold, afhængigt af de overordnede tilmeldingsforhold og efter stævneudvalgets afgørelse. Venteliste forvandles til en liste over de optagne hold kort efter den ordinære tilmeldingsfrist. Der genåbnes kortvarigt for tilmeldinger uden garanti for optagelse for at optimere antal hold, f.eks for at få et lige antal hold i en række.
En liste over tilmeldte hold findes på stævnesiden. Som udgangspunkt gælder en holdtilmelding for de nævnte spillere og substitution kræver en ny holdtilmelding.
Som udgangspunkt refunderes tilmeldingsbeløbet ikke ved afbud efter den ordinære tilmeldingsfrist.
Aarhus Open
ABC vil i 2012 afholde Aarhus Open som to endags stævner.
Den første dag afholdes Elite/1.division/2.division for H og D i samarbejde med volleyforbundet. Der tilbydes også Bredde rækker i H og D.
Den anden dag afholdes vores traditionelle Mix stævner.
I 2012 er datoerne lagt til søndag den 27.maj og mandag 28.maj i Pinseferien.
Allerede kan vi se at der brug for medlemmers hjælp til at løfte opgaven. Kontakt venligst bestyrelsen, Lynne eller Jan Sørensen hvis du kan hjælpe med en begrænset opgave.
Århus Mesterskaberne
Stævnet afholdes i weekenden efter Tourens finale stævne, eller i en Tour-fri weekend i august.
Der spilles i HB, DB, HC, DC og Mix A om lørdagen og der spilles i HA, DA, Mix C og Mix B om søndagen. Der afprøves forskellige modeller af tilbud til C-rækkerne.
Aarhus Masters
I 2011 har ABC1900 afholdt Aarhus Masters med tilbud i følgende rækker: Elite/1.division, 2. division, Bredde, Mix og Ungdom U-15. Turneringen er puljespil på dag 1. På 2. dagen spilles cup system i en A- og B-række.
King/Queen of-the Beach
Stævnet afholdes en søndag ved en af de sidste weekender før Den Permanente åbner for badegæster.
King/Queenof-the-Beach er en turneringsform hvor man tilmelder sig enkeltvis og hvor man får tildelt skiftende makkere. Stævnet giver mulighed for deltagerne at spille med mange forskellige makkere før sæsonens turneringer begynder.
DGIopen
Stævnet afholdes af DGI i samarbejde med ABC 1900 på BPA. Der er Herre, Dame, Mix og Ungdoms rækker, hvor deltagerne dyster i ranglisteturneringer. Stævnet afholdes sidste i maj eller først i juni.
Ungdom
Flere stævner til ungdomsspillere er under udvikling. Se under fanen: Arrangementer fanen.




